Om mig


Liva, Sally og mig lige efter vi er flyttet på landet, i vinteren 2008.

Vores første Cairn terrier fik vi i 1997 til dagligt kaldet Gizmo. Og inden længe var jeg dybt fascineret af racen. Den lille robuste hund, med det glade sind og en helt utrolig intelligens, tog mig med storm.

Af interesse ville jeg gerne i 2003 på Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse (DKK), men det kunne jeg ikke komme uden et kennelmærke, så derfor fik jeg samme år kennelmærke ”Love-Bite Gizmo”, dette kennelmærke har jeg aldrig opdrættet i. Men jeg gennemførte DKK´s opdrætteruddannelse.

Logo opdr-udd

Senere kom jeg i Forbindelse med Dansk Terrier Klub (DTK) Kreds 3´s bestyrelse. De blev nogle af mine bedste venner og gennem dem opdagede en helt ny og dejlig aktiv verden. Det resulterede i at jeg begyndte som DTK træner-føl hos Jane Juel Hansen, et dejligt menneske  jeg har stor respekt for, og som lærte mig utroligt meget om terrier. Derefter fungerede jeg som terrier træner i de år jeg boede på Frederiksberg.

Jeg begyndte med en af vores cairner at gå til ID sportræning hos Lone Fabricius Jørgensen og mødte igen et dedikeret menneske. Selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at blive oplært af Lone, og havde mange dejlige timer i skoven med sporhold for terrier, igen indtil jeg flyttede. Ligesom det er naturligt at være tilmeldt Cairn Gruppens Sundhedsudvalg, hvor jeg havde den store glæde at sidde som medlem/sekretær i en periode. Flytningen på landet gjorde det desværre umuligt for mig at fortsætte dette arbejde.

I marts 2008 skiftede jeg kennelmærke navn til ”SALIVA”, en sammentrækning af mine to ”tøsers”  navne – Sally og Liva, da de er grundstammen til hele mit opdræt. Dette gjorde jeg i forbindelse med mit første kuld.
Som helt ny opdrætter ville det ikke være mig muligt at være så sikker i min avl, uden hjælp udefra. Især fra to andre opdrættere: Tine Mathari, Kennel Mc Alister og Ellen Juelsgaard, Kennel Cale Hill.

Når man besøger os, vil man tydeligt kunne se at her bor hundene – og vi.

Det er vigtig for mig at hundene trives og er en del af vores hverdag. At de er velsoigneret og får brugt de evner de hver især besidder.
Derfor gør jeg også meget ud af hvalpens socialisering, således at den nemt flytter hjemmefra.
Så det er slet ikke sikkert at man får lov til at hente hvalpen når den er præcis 8 uger, det er mest sandsynlig at hvalpen er 10 uger gammel inden den er parat til at flytte fra sin mor og mormor. Det giver hvalpen 2 uger mere til at tage ved lære af de voksne, og jeg syntes det giver den en meget større social ballast blandt andet i forhold til andre hunde, samt giver den tid til at blive helt færdig med at die, og blive fortrolig at spise selv og alene.

Dette betyder selvfølgelig at jeg har et stort ansvar for at lære den enkelte hvalp, om hele den store verden udenfor ”hvalpekravlegården”. Og da jeg går hjemme er jeg i den heldige situation at jeg kan hellige mig den opgave helt og aldeles i den periode hvor hvalpene har brug for det.

Derfor bliver hvalpen fra den er 6 uger, i en taske på min mave, vist alt hvad den ellers ville opleve hos sin familie.
Den kører i bus, bil, tog og elevator. Den får ture til byen så den kan vænne sig til alle de fremmede lyde. Den kommer til skov og strand, samt hilser på forskellige mennesker, i alle aldre, som jeg har allieret mig med. Den modtager også den helt almindelig daglige træning, som f.eks. at gå i snor.

Jeg har lige siden vores første Cairn Terrier været helt og aldeles optaget af deres unikke temperament, og jeg ønsker at eventuelle hvalpekøbere får den allerbedste glade, selvsikre og selvstændige hvalp jeg kan levere.

 

test
test
Log in